Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsyn og Topi

Der føres løbende tilsyn med alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber i Københavns Kommune

Det er Københavns Kommunes pligt at føre tilsyn med alle kommunens dagtilbud. Tilsynet skal sørge for, at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene.

Det pædagogiske tilsyn gennemføres af en pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Tilsynet udføres løbende og via et årligt besøg

I Københavns Kommune gennemføres det pædagogiske tilsyn både løbende via de pædagogiske konsulenters samarbejde med dagtilbuddene og i form af ét årligt formelt tilsynsbesøg. 

Tilsynet består af:

  • Observation af det daglige arbejde med børnene.
  • Dialogmøde med leder og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
  • En tilsynsrapport.

Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Forældreinddragelse

Forældrene er en vigtig medspiller i tilsynsprocessen, hvor en forældrerepræsentant fra forældrerådet eller den selvejende bestyrelse inviteres til at deltage i den faglige dialog med den pædagogiske konsulent. Efterfølgende har forældrerådet eller den selvejende bestyrelse mulighed for at kommentere på konsulentens tilsynsrapport før den skal offentliggøres. 

Tilsynsrapporten præsenteres og drøftes desuden som et fast punkt på det årlige forældremøde.

 

Topi - trivselsvurdering

I København har vi fokus på alle børns trivsel

I Københavns Kommune sætter personalet i alle 0-6-års-
institutioner fokus på børns trivsel gennem en trivselsvurdering to gange årligt. I denne pjece kan du som forælder finde information om, hvordan vi i Københavns daginstitutioner arbejder med trivselsvurderinger.

Trivselsvurderingen sker ved hjælp af det digitale pædagogiske redskab TOPI, som står for Tidlig Opsporing og Indsats. TOPI er et redskab, som er udviklet af Socialstyrelsen.. Formålet er at skabe dialog om trivsel og få øje på børn, som ikke trives, så institutionen kan sætte tidligt ind med en pædagogisk indsats.

Læs mere nedenfor om trivselsvurderingen.

Dokumenter

Topi - forældrepjece

Shape Created with Sketch.